Ophavsret og brug af materiale på nettet

Hvis du vil bruge en video, et billede en bageopskrift eller andet, skal man som hovedregel have fået tilladelse til det fra den person, der har skabt materialet. Det er vigtigt, at I indhenter en skriftlig tilladelse, inden I deler eller bruger materialet på jeres hjemmeside, facebookside eller andre steder

Forskellige muligheder for brug og deling
Skaberen er den person, der har skabt værket, altså videoen, oplægget eller de billeder, I ønsker at dele. Det er skaberen, der bestemmer, hvor det må deles, og hvor meget det må deles.

Det kan være, jeres underviser giver tilladelse til, at I må bruge hendes video på jeres hjemmeside, men ikke på jeres facebookside. Det kan også være, hun giver jer tilladelse til, at videoen må lægges ud på jeres facebookside, men at opslaget ikke skal kunne deles af andre. Det samme gælder for youtube, hvor en video også kan lægges ud, uden at det er muligt for andre at dele den.  Det er vigtigt, at I afklarer disse forhold, inden I bruger materialet.

Indhent tilladelse
Vi har udformet et kort brev, som I kan bruge, når I spørger en person, om jeres LOF-afdeling må få brugsretten til materialet.Når I har indhentet tilladelsen, er det vigtigt, at I både gemmer den mail, I selv har skrevet, og den mail, I får retur.

Find teksten I kan bruge til mailen her

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling