Løn til foredragsholdere
Lønnen til foredragsholdere er ikke specifikt defineret i lønbekendtgørelsen. Løndannelsen er derfor fri.
Vær opmærksom på at der normalt kan ydes tilskud til foredrag for et beløb svarende til en tredjedel af lønnen for 6 lektioner, med mindre kommunalbestyrelsen har udarbejdet andre regler. Mange aftenskoler vælger at honorere et foredrag med det, der svarer til løn for 6 lektioner.
Vær opmærksom på at, såfremt der skal anvendes offentligt tilskud, skal foredraget udbetales som A eller B-indkomst (lønindkomst), idet der er tale om et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.
Hvis foredragsholderen sender en faktura, er der ikke tale om et arbejdsgiver/arbejdstager forhold, og der kan derfor ikke anvendes offentlige tilskud. Det betyder at foredraget skal betales fuldt og helt af deltagerne.