'Oplev livet - Aktiv september' er i gang

5. september 2013 kl. 14:50

Kampagnen 'Oplev livet - Aktiv september' er inde i sin første uge. Der er 28 LOF-afdelinger som deltager i kampagnen med aktiviteter, oplevelser, introkurser og inspirationsdage til gavn for deltagerne.

Kampagnen er et samarbejde mellem LOF's landsorganisation og lokale LOF-afdelinger. Kampagnen skal gøre aftenskolen endnu mere synlig i september måned ved at udbyde forskellige aktivitetsformer: En særlig temadag/inspirationsdag, opstarts foredrag/debat-arrangementer samt korte introkurser til udvalgte fagområder i LOF, oplevelsesture og højskoleaktiviteter, som markedsføres med særlig blik for nye
målgrupper.

Der er mere end 120 forskellige arrangementer med i kampagnen. De kan alle sammen ses her. Er jeres afdeling ikke på listen, så tilføj jeres arrangementer hurtigst muligt med aliaskoden 1309 i DOFO.

LOF's Facebook side deler vi meget gerne jeres arrangementer. Læg enten selv et billede og en lille beskrivelse op på vores side eller send en mail til akk@lof.dk.

Som en del af kampagnen udloddes der også en konkurrence med mulighed for at vinde et ophold på Hotel Svendborg. Der er allerede rigtig mange som har deltaget. Konkurrencen løber hele septemer måned.

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling