Mange it-fremmede kender ikke til kursustilbud

4. oktober 2013 kl. 09:40

Mange it-fremmede kender ikke til de kursustilbud, der findes. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut.

Af Jan René Westh


Mange it-fremmede seniorer kender ikke til de it-kursustilbus som udbydes i deres lokal- og nærmiljø. Det fremgår af undersøgelsen "Senior Online. Det digitale Danmark set med 65 + øjne". Undersøgelsen blev præsenteret på en konference hos Teknologisk Institut den 24. september. Det fremgår også af undersøgelsen, at der især er behov for kurser og undervisning rettet mod brug af offentlige digitale tjenester. Der er et stort behov for it-undervisning i øjenhøjde; det stiller krav om kommunikationsform, tempo og progression i undervisningen. It-underviserne går for hurtigt frem, sprogbrug og tempo skal tilpasses målgruppen. Der har på nogle kurser været for mange deltagere til at kunne få den nødvendige individuelle hjælp undervejs. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, om det er kurser i oplysningsforbund eller i fx Ældre Sagen, der her er tale om.

Undersøgelse viser, at flere borgere ønsker, at der er mulighed for at søge tilskud til eller dækning af udgifter til indkøb af udstyr og it-undervisning, og der er ønsker om, at det offentlige bør tilbyde gratis uddannelse og hjælp til at lære at bruge it.

Undersøgelsen viser også, at der er behov for praksisnær undervisning, der fx kan foregå i hjemmet, da det kan skabe tryghed i læringssituationen.

Du kan læse hele undersøgelsen på Teknologisk Instituts hjemmeside.

En sammenfatning af undersøgelsen kan ses her på lofnet.dk

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling