Årsmøde 2022 med tro på fremtiden

25. maj 2022 kl. 15:16

- Folkeoplysningen er vigtig for vores deltagere og for det danske samfund, det er vores opgave at fortælle hvor afgørende vores arbejde er for demokrati, sundhed og bæredygtighed. I folkeoplysningen lærer danskerne at tænke kritisk, sagde Kim Valentin i sin beretning til årsmødet, der blev afholdt med 100 deltagere lørdag den 21. maj.

Landsformanden kiggede tilbage på et foreningssår, der havde været præget af nedlukninger som følge af coronapandemien og rettede en stor tak til de skoleledere, formænd og bestyrelsesmedlemmer, der med en ekstraordinær indsats har sikret, at LOF er kommet godt igennem denne periode.

LOF's sekretariatsleder Per Paludan Hansen fremhævede i sin beretning de mange koncepter og udviklingsinitiativer, som landsorganisationen og skoleledere har udviklet for at skabe vækst i LOF's afdelinger.

Kampvalg

Landsformand Kim Valentin blev genvalgt uden modkandidat, mens der var valg mellem siddende næstformand Lars K. Møller og formand for LOF Frederikssund Jette Christensen om næstformandsposten. Lars K. Møller vandt dette valg og tager dermed et år mere som næstformand for LOF. Tak til Jette Christensen for at stille op.

Ved det efterfølgende valg af seks medlemmer til landsstyrelsen blev Jette Christensen valgt sammen med følgende repræsentanter: Claus Kronborg, Tinne Borch Jacobsen, Ninna Wiese Pedersen, Britta Leth og Christina Jørgensen.

På det efterfølgende landsstyrelses møde blev landsorganisationens forretningsudvalg sammensat. Udvalget består i dette foreningssår af Kim Valentin, Lars K. Møller, Tinne Borch Jacobsen, Jan Vestergaard og Christina Jørgensen.

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling