Valg til folkeoplysningsudvalg

12. november 2021 kl. 10:26

På tirsdag sættes krydserne ved kommunalvalget rundt omkring i landet. Det vigtigste valg er dog ikke overstået. Herefter følger nemlig valget til folkeoplysningsudvalget. Sørg for, at din kommune opretter et folkeoplysningsudvalg, og stil gerne op, så LOF og aftenskolerne får en stærk stemme.

I ugerne efter kommunalvalget konstituerer kommunernes folkeoplysningsudvalg sig. Hvis vi vil sikre gode rammer for aftenskolerne, er det et rigtigt vigtigt sted af være med. Vær opmærksom på, at udvalget kan have et andet navn i jeres kommune. Forsøg at påvirke byrådet, så det bliver et folkeoplysningsudvalg, lyder rådet fra sekretariatsleder Per Paludan Hansen.

- Alle evalueringer viser, at de aftenskolerne har de bedste vilkår der, hvor det er et folkeoplysningsudvalg. Hvis i på nogen måde kan påvirke det, så sørg for, at der bliver et folkeoplysningsudvalg i jeres kommune- Vi bidrager gerne med gode argumenter, siger han.

Ifølge folkeoplysningsloven skal kommunen nedsætte et udvalg, hvor de foreninger, der modtager tilskud til deres aktiviteter, er repræsenteret. Folkeoplysningsudvalgene skal bestå af politikere og af foreningerne, og det er derfor et vigtigt forum for at skabe et stærkt, lokalt kulturliv. 

- Det er dette udvalg, der bestemmer rammerne for folkeoplysningens virke, så det er et rigtigt vigtigt sted at være med. Coronatiden viste os, at de steder, der havde sværest ved at give os gode rammer og udnytte lovgivningen var de steder hvor der ikke var et velfungerende folkeoplysningsudvalg, siger Per Paludan Hansen.

Bedre samarbejde
Torben Stenstrupm der er formand for Fritidsudvalget i Næstved Kommune er enig i, at samarbejdet med kommunerne er bedre, de steder, hvor der sidder dygtige foreningsfolk i folkeoplysningsudvalget.  

- Det er min erfaring, at udpegning af gode, kvalificerede kandidater til Folkeoplysningsudvalget er den bedste investering for foreningslivet, hvis foreningerne vil sikre sig indflydelse og have et godt samarbejde med kommunen om rammevilkårene for det folkeoplysende arbejde, siger han i en kommentar til Dansk Folkeoplysnings Samråd. 

Læs hele Torben Steenstrups kommentar på DFS hjemmeside 

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling