LOF'er valgt som Danmarks repræsentant i FNV

12. november 2021 kl. 12:04

I oktober holdt den nordiske samarbejdsorganisation FNV's årsmøde og Lederforum i Oslo. Fra LOF deltog sekretariatsleder Per Paludan Hansen og Formand for LOF Kursuscenter Øst, Christian Federspiel. Christian Federspiel blev valgt som Danmarks repræsentant i FNV's landsstyrelse.

Den 21. oktober holdt FNV (Forbundet for Nordisk Vuxenupplysning) sit første fysiske årsmødet siden corona. Her gjorde LOF god profil, da Christian Federspiel blev valgt som Danmarks repræsentant. Christian Federspiel er formand for LOF Kursuscenter Øst og er afdelingsfællesskabets repræsentant i landsstyrelsen.

Nordisk samarbejde
FNV er en sammenslutning af liberalt orienterede oplysningsforbund fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. FNV blev stiftet i 1970, og årsmødet i oktober blev brugt til at markerede 50' års jubilæet. I den anledning besøgte præsident i Nordisk Råd, Bertel Haarder FNV. I sin tale pegede han på, hvor vigtigt folkeoplysning har været og stadigvæk er for at fastholde et levende demokrati. Han betonede også folkeoplysningens betydning i forhold til at styrke den fælles nordiske identitet.
FNV havde også inviteret Norges nye minister for nordisk samarbejde, Anne Beathe Tvinnereim, som også er Norges udviklingsminister. 

I det kommende år vil FNV arbejde sammen med Nordisk Ministerråd om en bæredygtighedsindsats på tværs af de nordisk lande.

Læs mere om FNV 

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling