Giv deltagerne inspiration til aktiviteter i hjemmet

25. marts 2020 kl. 16:23

Vi har oprettet en ny hjemmeside, hvor I kan hente og dele inspiration til aktiviteter, man kan udrette derhjemme. Brug indholdet fra siden til at holde kontakt til jeres deltagere. Del gerne indholdet fra side i nyhedsbreve, mails og på facebook. Har I indhold, I vil dele, så skriv til tsb@lof.dk

Aftenskolernes kurser er udskudt, men aftenskolerne står bestemt ikke stille. Mange LOF-afdelinger er i gang med at undersøge, om vi kan tilbyde vores deltagere undervisning online. I LOF har vi også travlt med at finde ud af, om vi på andre måder kan inspirere folk til at dyrke deres aktiviteter hjemmefra - eller måske endda blive nysgerrige på andre aktiviteter, som de kan tage op, når samfundet åbner. Derfor er vi i gang med at opbygge en inspirationshjemmeside med adressen lof.dk/inspiration

Kommunikation med deltagere
Netop i en tid, hvor vi ikke kan tilbyde fysiske mødegange, er det god markedsføring at servicere de deltagere, der normalt kommer på vores hold. Det er også vigtigt, at vi fastholder kontakten vil vores deltagere og undervisere- for eksempel med en ugentlig hilsen. Hjemmesiden er sat i verden, så I som afdelinger har et sted at plukke idéer fra til indhold, når I skriver til jeres deltagere i mails, nyhedsbreve og over facebook. I kan også kopiere indholdet og sætte det ind på jeres afdelings hjemmeside. 

Deling
Inspirationshjemmesiden kan kun gøre gavn for deltagerne, hvis vi er fælles om at udbrede kendskabet til den. Tag den derfor med i jeres næste nyhedsbrev, eller del det indhold, der er relevant for jer på jeres facebookside

Vi håber også, I vil være med til at bidrage til siden. Er din afdeling i gang med at lave online undervisning, har I en underviser, der har lyst til at dele en træningsøvelse, en madopskrift, et billede af et hæklet produkt eller andet, der kan inspirere andre, så hører vi gerne fra jer.

Vil I bidrage med indhold, som I stiller til rådighed for LOF, så kontakt Thea Stauning Breauer på tsb@lof.dk

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling