VANEBRYDERNE - video og samarbejde med Anne Hjernøe

29. august 2019 kl. 12:50

LOF's kursus VANEBRYDERNE er nu godt i gang mange steder i landet. Vi har et samarbejde med journalist, kok, forfatter og foredragsholder Anne Hjernøe, der hjælper os med opskrifter og undervisningsmateriale. Hun har også lavet en video til os, som alle LOF-afdelinger kan bruge på hjemmeside og facebook. 

Den kendte Tv-vært Anne Hjernøe er nu en del af LOF's kursusforløb VANEBRYDERNE. Når deltagerne på kurset mødes for at lave mad og få inspiration til bevægelse, er nogle af opskrifterne udviklet af Anne Hjernøe.

Enkelte steder kommer hun selv og giver en introduktion til opskrifterne. Andre steder får kursusdeltagerne adgang til hendes viden gennem en undervisningsvideo. 

Anne Hjernnøe har lavet en kort introduktionsvideo til VANEBRYDERNE. I kan se videoen på lof.dk/vanebryderne. Videoen offentliggøres også på landsorganisationens facebookside fredag den 30. august. I er velkomne til at dele videoen på facebook eller lægge den ud på jeres egne hjemmesider. Har I brug for hjælp, så skriv til shd@lof.dk

Anne Hjernøe er også forfatter til bogen Stærk, let og mæt. Hun holder foredrag om bogen og kan bookes som vores nyeste LOF-aftale.  Læs mere om aftalen her.

Om VANEBRYDERNE
VANEBRYDERNE er et kursusforløb, hvor LOF-afdelinger i samarbejde med kommuner og andre foreninger støtter mennesker i en sundere livsstil. 

Deltagerne er mennesker, der gerne vil have mere bevægelse ind i hverdagen, og som ønsker inspiration til en grønnere og sundere kost. På holdene arbejdes der også med, hvordan man kan bryderde usunde vaner og sætte sig nogle konkrete mål for sin egen sundhed.

VANEBRYDERNE er udviklet af LOFs Landsorganisation. Projektet er støttet af Kulturministeriets Udviklingspulje i 2019 og lokale puljemidler

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling