Bent Jørgensen er fratrådt som konsulent

19. september 2019 kl. 09:39

Organisationskonsulent i LOF's landsorganisation Bent Jørgensen er fratrådt sin stilling per 1. august. Bent Jørgensen har stået for arbejdet med kommunale samråd og medvirket til udviklingsarbejdet i LOF's afdelinger. Han har også været ansvarlig for landsorganisationens EU-oplysning.  

Efter 13 år som organisationskonsulent i LOF's landsorganisation har Bent Jørgensen søgt nye veje. Den 5. august tiltrådte han stillingen som sekretariatschef for Roforbundet - Dansk Forening for Rosport. 

Bent Jørgensen har arbejdet med at styrke og udvikle de enkelte afdelinger i LOF. Det har han blandt andet gjort gennem flere af de udviklingssamtaler, vi gennemgører under indsatsen "Et fremtidssikret LOF." 

De seneste år har Bent Jørgensen været en vigtig del af oplysningsforbundenes fælles arbejde for at oprette kommunale samråd. I LOF har han også bidraget til at styrke samarbejdet mellem LOF og kommunerne. 

Som ansvarlig for landsorganisationens EU-oplysning har Bent Jørgensen i løbet af de seneste år stået bag to oplysningsaviser om EU. Han har også arrangeret adskillige EU-debatter med vores samarbejdsparnere forskellige steder i landet og på Folkemødet på Bornholm.

 

 

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling