Kurser i efteråret

5. september 2019 kl. 14:34

Vi glæder os til at se alle LOF's formænd til formandstræf den 5. oktober. Vil du i gang med at sende nyhedsbreve, så holder vi to nyhedsbrevskurser, der foregår via skype. Foretrækker du et kursus, hvor vi mødes i samme rum, så sæt kryds i kalenderen i december.


Nyhedsbreve via Skype

Vi gennemgår sammen, hvordan nyhedsbrevet sættes op i Umbraco  og sendes ud. Vi taler også om, hvilke elementer, nyhedsbrevet kan indeholde, og hvad du kan gøre, for at få flere modtagere. Kurset foregår over Skype, så du kan følge med hjemme fra i ro og mag. Det betyder også, at du først efter undervisningen får mulighed for selv at arbejde med dit eget nyhedsbrev.

Onsdag den 11. september kl. 11:00
Tilmeld dig kurset her

Onsdag den 30. oktober kl. 13:30
Tilmeld dig kurset her

Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et link, så du kan deltage i mødet. Du behøver ikke at have indstalleret Skype for at være med.

Formandstræf
Vi glæder os til at se alle LOF's formænd til formandstræf. På træffet sætter vi fokus på formandens rolle i en moderne lokalafdeling med hjælp af forenings- og bestyrelsesudvikler Ulrikka Brændgaard Nielsen. Landsorganisationens forretningsudvalg kommer med oplæg til fremtidige administrative løsninger for LOF's lokalafdelinger. 

Lørdag den 5. oktober kl. 10:00 - 16:00
Sted: Fjelsted Skov, 5592 Ejby
Tilmeld dig formandstræf her

Hjemmeside og nyhedsbrev
I et roligt tempo gennemgår vi opbygningen af din hjemmesiden i Umbraco. Vi kigger på, hvordan du får en flot forside, og hvordan du arbejder med bokse og sektioner. Du lærer også, hvordan du bruger billederne i billedbanken og uploader billeder fra din egen pc. På kursets anden del arbejder vi med nyhedsbrevet, der sammen med hjemmesiden er vigtig for din markedsføring.

Tirsdag den 3. december kl. 10:00 - 16:00
Sted: Trekantområdet
Tilmeld dig kurset her

Torsdag den 5. december kl. 10:00 - 16:00
Sted: Vesterbrogade 35, 2 København V
Tilmeld dig kurset her

Design dit eget kursus
Har du særlige ønsker til et kursus, tilrettelægger vi gerne programmet sammen med dig, din bestyrelse eller dit afdelingsfællesskab. kontakt den konsulent, du ønsker undervisning af, så kan vi arbejde sammen om en kursusmodel, der passer til jer. 

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling