LOF vil Europa - Oplæg om EU-oplysning på årsmødet

11. april 2018 kl. 12:55

På LOF's årsmøde den 26. maj kan du møde næstformand i Europabevægelsen Jens Kristian Lütken. Han fortæller om, hvordan netværket "Vi vil Europa," som LOF fornylig er blevet en del af, arbejder med EU-oplysning.

Et internationalt udsyn og en åben tilgang til verden er et vigtigt element i LOF's værdiggrundlag. EU og europæiske forhold har stor indflydelse på dansk politik  for eksempel på fødevareområdet og fri bevægelighed. Der er bare ikke så mange, der ved hvorfor og hvordan, det egentlig foregår. Derfor er LOF gået med i netværket "Vi vil Europa". Netværket består af Dansk Erhverv, Dansk Industri, Tænketanken Europa, Eruopabevægelsen, Venstre og flere andre organisationer og politiske partier.   

-  I Danmarks strander debatten desværre ofte i, om man er tilhænger eller modstander af EU. Vi ønsker at bidrage med debatarrangementer og andre oplysningsaktiviteter, der giver folk indsigt i, hvilke beslutninger, der bliver taget i EU, og hvorfor det er vigtigt at have forståelse for og forsøge at påvirke EU's politik, siger organisationskonsulent i LOF Bent Jørgensen.

EU på årsmøde
På LOF årsmøde den 26. maj kan du høre mere om EU og netværket "Vi vil Europa. " Vi har inviteret næstformand for Europabevægelsen til at holde oplægget "Vi vil Europa - en folkeoplysningsindsats om Europa. Jens Kristian Lütken er også medlem af Københavns borgerrepræsentation for Venstre og ressourceperson for DLDP, som deler sekretariat med LOF's landsorganisation. 
Se programmet til årsmødet her
Læs mere og tilmeld dig årsmødet her

Vores EU
Vi vil Europa arbejder med forskellige initiativer. LOF er blandt andet involveret i debatrækken "Vores EU: Hvad skal det ku'?." Debatterne giver danskerne mulighed for at debattere EU og politik i lokalt perspektiv med politikere og andre relevante aktører. Netværket inviterer også politikerne til at besøge virksomheder, skoler og andre institutioner. Hvis LOF's lokalafdelinger ønsker at involvere sig i samarbejdet, er i velkomne til at kontakte Bent Jørgensen på bent@lof.dk og høre nærmere om mulighederne.

Du kan læse mere om Vi vil Europa på netværkets egen hjemmeside vivileuropa.dk 

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling