Få fod på Facebook og få en flot hjemmeside

8. august 2018 kl. 11:28

Nu har du mulighed for at få genopfrisket Umbraco, så hjemmesiden bliver flot og helt klar til sæsonstart. I efteråret inviterer vi også til to begynderkurser i Facebook og til et facebookkursus med fokus på markedsføring og annoncering. Det sidste holdes i samarbejde med Buchs. 

Din afdelings Facebookside er sammen med hjemmesiden nogle af jeres vigtigste markedsføringskanaler. Særligt omkring sæsonstart er det vigtigt, at vi udnytter det store potentiale, Facebooksiden og hjemmesiden har for at markedsføre LOF's tilbud. Vi inviterer derfor til følgende kurser i efteråret:

Se alle vores kurser på lofnet.dk/kurser

Få en flot hjemmeside - genopfriskning af Umbraco
22. august i Valby, kl. 10:00 - 16:00
5. september i Kolding, kl. 10:00 - 16:00
Tilmeld dig kurset her

På dette kursus genopfrisker vi de mest nødvendige funktioner i Umbraco. Det er for eksempel elementerne i rotatoren, opsætning af bokse på forsiden og indsætning af billeder og video. Vi arbejder også med, hvordan hjemmesiden rent indholdsmæssigt bliver velfungerende og flot, så den er i topform til din sæsonstart. Hvordan formulerer man en overskrift, der fanger deltageren på de tegn, vi har til rådighed? Hvordan laver man den holdtekst, der bedst sælger kurset? Hvilke billeder egner sig bedst, og hvordan skaber man liv på siden og holder den opdateret, når man også har andre arbejdsopgaver.

Kurset er for alle, der vil have genopfrisket forårets Umbracokurser, og for dig der ønsker at arbejde videre med hjemmesidens indhold.

Har du specifikke spørgsmål eller ønsker til funktioner, du vil have gennemgået, så kontakt os på forhånd, så vi kan indarbejde dem i undervisningen.

Facebook: Annoncering og indhold
31. august, kl. 10:00 - 15:00, Kolding
Tilmeld dig kurset her

Bliv klogere på, hvordan I bruger Facebook til at synliggøre og markedsføre LOF - både gennem annoncering og ved at bruge jeres netværk. Lær hvordan I arbejder strategisk og målrettet på Facebook med promovering af opslag og opsætning af annoncekampagner, så I er sikre på, at I kommunikerer med den rette målgruppe på Facebook. Undgå spild af penge og udnyt jeres annoncers fulde potentiale. Kurset holdes i samarbejde med Buchs.
Læs mere om kurset her
Tilmeld dig kurset her - Bemærk, tilmeldingsfrist 17. august

Få fod på Facebook: Facebookkursus for begyndere
4. september kl. 16:30 - 20:00, Silkeborg
2. oktober kl. 16:30 - 20:00, København
Tilmeld dig et af kurserne her

Få styr på Facebooks mest basale funktioner. Du har en facebookside, men vil gerne have flere redskaber til at bruge den. På kurset lærer du, hvordan du kan bygge din side op både udadtil og i maskinrummet bagved. Vi gennemgår, hvordan man laver opslag med billeder, video og links. Vi kigger også på, hvordan du bruger facebooks forskellige handlingsknapper og statistikværktøjer. Du får også inspiration til, hvordan I kan bruge jeres facebookside til at øge foreningens synlighed og interessen for jeres aktiviteter. Har du ikke en facebookside, så hjælper vi dig med at oprette én, inden kurset starter. Kurset holdes i samarbejde med Fora. 

Se alle vores kurser på lofnet.dk/kurser


 

 

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling