Sammen ind i fremtiden

4. oktober 2017 kl. 21:20

Sammen ind i fremtiden er overskriften på det arbejde, LOF's dygtige bestyrelser og landsorganisationen sammen gør for at sikre, at LOF bliver ved med at være en organisation og en virksomhed i fremdrift. Det kræver, at alle LOFere tager ansvar for at afdelingen er på forkant med udviklingen og klar til at skabe forandringer.

Tiltag til vækst
Sammen ind i fremtiden består af en række redskaber og tiltag, som alle skal sikrer, at LOF også i fremtiden er en virksomhed i vækst. Tiltagene skal både ruste det enkelte bestyrelsesmedlem til at løfte sit ansvar og styrke organisationen i hele afdelingen. Derudover kan tiltagene bruges til at tiltrække nye frivillige til bestyrelsesposter og til andre opgaver. 

Læs mere om sammen ind i fremtiden her, og se hvilke kurser og værktøjer, vi stiller til rådighed

Som en del af Sammen ind i fremtiden holder vi kursus i forretningsudvikling. Læs mere om kurset og tilmelding her.

Forrandringsskabelse
Vores arbejde med udvikling i LOF er blandt andet inspireret af serieiværksætteren Jonathan Løw. Ifølge Jonathan Løw er der brug for at vi som folkeoplysende organisation er forandringsskabende fremfor forandringsparate. Det betyder, at skolelederen så vel som alle bestyrelsesmedlemmerne skal være på forkant  med udviklingen og skabe de forandringer, vi ønsker i organisationen så vel som i samfundet. 

Vi skal turde at være mere ambitiøse, give plads til mere utæmmet opfindsomhed. Vi skal invitere underviserne til komme med deres idéer og løsningsforslag. Vi "lytte højere" til vores deltagere. 

Hvis det skal lykkes at være forandringsskabende, skal vi have de rigtige redskaber og de rigtige kompetencer i organisationen. Som en del af Sammen ind i fremtiden finder I derfor " 10 værktøjer til organisering og rekruttering

God på vej
Det sidste års tid har flere afdelinger arbejdet målrettet med Sammen ind i fremtiden. Arbejdet foregår i tæt dialog mellem landsorganisationen og den enkelte afdeling. Vi laver i fællesskab en plan, der passer til netop jeres afdeling. Vi identificerer, hvilke indsatsområder, der er relevante for jer og aftaler, hvordan vi når jeres mål. 

Måske har I kun brug for en eller to af vores tilbud, eller måske har I brug for sparring på, hvilke tilbud, der giver mest mening for jer at arbejde med alene eller sammen med en af landsorganisationens konsulenter.

Vil I vide mere om Sammen ind i fremtiden, så kontakt udviklingskonsulent i LOF's landsorganisation Dorthe Lykke olesen på dlo@lof.dk.

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling