Hop med på Malta-turen

30. august 2017 kl. 14:55

LOF udbyder en spændende højskolerejse til Malta i samarbejde med Jyllands-Posten og Albatros Travel. Uden arbejde overhovedet kan din afdeling komme til at stå som afsender på den flotte tur og dermed få gratis godt indhold til hjemmeside og Facebook. Det har 18 afdelinger allerede gjort, og det er ikke for sent at komme med. 

Medudbydere
Det gode samarbejde mellem LOF og Jyllands-Postens læserklub har nu ført til udbydelsen af en 15-dages grupperejse til Malta arrangeret af Albatros Travel. Der er afrejse den 26. februar 2018 og tilmeldingsfrist den 15. november 2017. Rejsen annonceres stort i Jyllands-Posten den 3. og den 16. september og med bannerannoncer på jp.dk de efterfølgende 6 dage. Denne markedsføring er helt gratis for LOF. 

Se annoncen, der kommer i Jyllands-Posten her

Læserrejse banner.gifBannerannonce på jp.dk

Gratis markedsføring og penge i lommen
De afdelinger, der er medudbydere af rejsen, får et meget gennemarbejdet og flot produkt til program, hjemmeside og facebook, hvor den enkelte afdeling kommer til at stå som afsender. Medudbyderne får adgang til Albatros flotte billeder i høj opløsning, der er velegnet til både tryk og web. Efter rejsen er gennemført, tjekker Albatros, hvor deltagerne kommer fra. For hver deltager, der kommer fra din afdelings postnummer, ryger der 200 kr. ind på din afdelings konto - også selvom biletten er solgt gennem Jyllands-Posten. 

Vi har produceret en flyer om rejsen, som I kan printe og dele ud til potentielle deltagere.
Hent flyeren her

Omtale på hjemmeside
Kravet for at være medudbyder er, at I omtaler rejsen på jeres afdelings hjemmeside. Det kan du gøre ved at lave en nyhed til rotatoren. Du kan tage både billede og nyhed fra denne artikel på lof.dk. Vi har også lavet en artikelboks, som ligger i fællesarkivet i Umbraco. I er velkomne til at kopiere boksen herfra og lægge den på jeres forside. Hvis det driller, så kontakt kommunikationskonsulent Signe Damkjær shd@lof.dk

Boks fra fællesarkivet.JPG

Kombiner med foredrag
Malta er et land med en rig kultur og en spændende historie, der trækker tråde tilbage til Middelalderen, Romerriget og apostlen Paulus, der besøgte øen omkring år 60. Det er derfor oplagt at kombinere udbuddet af rejsen med et foredrag eller et historisk arrangement. Har I i forvejen historiske foredrag på plakaten, er det oplagt at dele flyeren om rejsen ud sammen med jeres øvrige markedsføringsmateriale.

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling