Tilbyd oplevelsestur til Moesgaard Museum

19. november 2014 kl. 16:11

LOF afdelinger har nu mulighed for at tilbyde guidede ture til det første nye kulturhistoriske byggeri i Nordeuropa. Den 11. oktober i år genåbnede Moesgaard Museum i Århus nemlig efter en større ombygning. Museets nye udstillingsbygning er tegnet af Henning Larsen Architects og rummer inddragende udstillinger, der viser, hvad det vil sige at være menneske på tværs af tid og sted.

En turbeskrivelse kunne lyde således:
Kom med på en spændende rundvisning i museets udstillinger, hvor historierne står i kø for at blive fortalt. Bag dørene til den nye museumsbygning åbner der sig en fortælling i flere lag, hvad enten det er historien om Grauballemanden, krigerne i Illerup Ådal, De Dødes Dag i Mexico eller noget helt fjerde. Få en fin introduktion til de spændende interaktive udstillinger, og hør vores dygtige guide fortælle om højdepunkterne i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden. Vi tager jer med på en historisk rejse fra jernalderens talrige offerfund i mosen til vikingetidens. Undervejs kommer vi omkring  den etnografiske udstilling "De Dødes Liv," der giver os indblik i forskellige kulturers forhold til afdøde. 

Rundvisning for grupper - max 25. personer

Hverdage 10-17
Pris ved 1 time: 575,-

Onsdage 17-21
Pris ved 1 time: 675,-

Weekender 10-17
Pris ved 1 time: 675,-

Alle priser er eksklusiv entrépris pr. person kr. 110,- (særudstilling kr. 130,-)

Grupper over 20 personer får grupperabat på entrépris pr. person kr. 90,- (særudstilling kr. 110,-) Børn og unde under 18 år er gratis.

Vi har samlet de faktuelle oplysninger til en oplevelsestur på Moesgaard Museum i Aarhus. Læs beskrivelsen her.

Læs mere om Moesgaard Museum på museets hjemmeside her

Har du brug for sparring til oplevelsesarrangementer, så kontakt Dorthe Lykke Olesen, udviklingskonsulent i LOF, dlo@lof.dk.

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling