Nyt om navne - september

10. september 2015 kl. 14:37

Vi har denne gang fornøjelsen af at omtalte ikke mindre end to jubilæer. Både LOF Haslev og LOF Faxe fylder nemlig 50 i år. 

LOF Faxe 50 år
LOF Faxe
har valgt at markere jubilæet med en række flotte jubilæumstilbud og rabatter. Jubilæumsprogrammet indeholder også ekstra mange nyheder, for eksempel sang for KOL patienter, sykursus for mor & barn og en rejse til Celle i tyskland. 

- Alderen tynger os bestemt ikke. LOF Faxe trives og er i storform. Det skyldes ikke mindt stabile bestyrelser gennem tiderne og solide skoleledere, som med ihærdighed og dygtigt arbejde har formået at fange tidsånden, skriver afdelingen i sit pgoram.  

LOF Haslev 50 år
Den 15. september 1965 fik højskoleforstander H. K. Brinth en kassekredit på 1000 kr. fra den lokale sparekasse, så han kunne grundlægge LOF Haslev. Undervisningen var dengang gratis, men der var et indmeldelsesgebyr på 10. kr. I dag udbyder LOF Haslev over 180 forskellige aktiviteter. Afdelingen markerer jubilæet med en reception lørdag den 12. september på Haslev bibliotek fra kl. 11.

Om "Nyt om navne"
I sektionen "Nyt om navne" omtaler vi skoleleder- og formandskift, jubilæer, runde fødselsdage og andre mærkedage. Ønsker I en omtale i LOFnyt, er I meget velkomne til at kontakte redaktionen på . Vi kan desværre ikke påtage os ansvaret for invitationer til receptioner eller lignende.

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling