Brug pressen til sæsonstarten

10. september 2015 kl. 14:13

LOF' sæsonstart er en rigtig god historie for lokale medier. Omkring sæsonstarten er det ekstra vigtigt at give pressearbejdet særlig opmærksomhed. Vi har derfor sammensat tre pressemeddelelser, I er velkomne til at bruge. To af dem indeholder citater fra den kendte sundhedsforsker Bente Klarlund.

I august og september har lokale medier over hele landet været fulde af flotte artikler om LOF. Sæsonstarten i de enkelte LOF afdelinger er nemlig rigtigt gode historier for aviserne. Det er altid er en fornøjelse at læse om LOF's mange flotte tilbud. Derudover kan man glæde sig over, at artikler ofte er billigere og bedre til at tiltrække deltagere end annoncer.

Bente Klarlund Petersen
For at gøre pressearbejdet så let som muligt har vi sammensat forskellige skabeloner til pressemeddelelser, der er relevante netop nu. På lofnet.dk under presse finder I to pressemeddelelser med citater fra Bente Klarlund, overlæge og professor ved Rigshospitalet. Bente Klarlund er en anerkendt forsker, som mange aviser gerne vil citere, men som de lokale redaktioner ofte ikke selv har mulighed for at få fat på. Flere LOF afdelinger har derfor allerede fået en rigtig fin omtale på baggrund af pressemeddelelserne:

Motion forlænger levetiden, Hadsund Folkeblad, 25 aug. 2015.JPGArtikel fra Hadsund Folkeblad

LOF ruller sig ud i Brande (Også bragt i Viborg Amts Folkeblad)

Venskab er godt, også for motionen, Helsingør Dagblad 

Pressemeddelelser
Pressemeddelelse: Dyrk motion og lev længere 
Pressemeddelelse om at man lever længere, hvis man dyrker motion, og at fællesskabet på LOF's hold kan være med til at styrke motivationen:

Pressemeddelelse: Motion forlænger levetiden for kronisk syge
Pressemeddelelse med fokus på motions betydning for mennesker med kroniske sygdomme. Den er særligt relevant for afdelinger, der har hold for hjertepatienter eller andre kronikere:

Husk at vedhæfte et billede, gerne  Bente Klarlund, hvilket i kan finde på lofnet under presse. I kan også vedhæfte et billede af en bevægelsesaktivitet. 

Ud over pressemeddelelserne med Bente Klarlund kan I finde en generel pressemeddelelse om sæsonstarten i efteråret. Pressemeddelelserne er tænkt som skabeloner, og I skal blot erstatte eksemplerne med jeres egne aktiviteter.

Har I brug for en hånd til pressearbejdet, er I altid velkomne til at kontakte kommunikationskonsulent Signe H. Damkjær shd@lof.dk

 

Varekurven finder du altid øverst til højre.

Vil du finde flere hold eller Gå til bestilling